skip to Main Content

Socialøkonomisk bevidsthed

At have en vision om at gå et skridt længere – hver dag – for det sociale ansvar, er én ting. I praksis kræver det vedholdenhed og troen på, at vi netop lykkes, når vi mærker mening med det, vi beskæftiger os med og måden vi udfolder vores arbejdsliv.

Omdrejningspunktet for Lehman Partners er trivsel i arbejdslivet. Det spørgsmål vi stiller os selv og vores kunder på daglig basis er; hvordan kan vi tage ansvar for egen og fælles trivsel?

I Lehman Partners har vi for længst indset, at det ikke er en nem løsning at arbejde med en tredobbelt bundlinje, men netop derfor giver det mening for os og det er den drivkraft, vi byder ind med til hinanden og til vores kunder og samarbejdspartnere.

Den tredobbelte bundlinje er udtryk for, at det naturligvis ikke længere er nok at være omkostnings effektiv og skabe økonomisk vækst. Bæredygtig vækst skabes under hensyn til forbrug af knappe ressourcer, medarbejdernes trivsel og sociale rettigheder i hele forsyningskæden, produktets livscyklus og miljøpåvirkning.

I Lehman Partners er vi bl.a. opmærksomme på forhold og muligheder i et arbejdsmiljø med plads til medarbejdere, der af den ene eller den anden grund ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår.

I vores stab af medarbejdere i back-office, har vi ingen fuldtidsansatte. Alle fastansatte er ansat på deres faglighed og under hensyn til deres behov for et fleksibelt arbejdsliv eksempelvis pga. kronisk sygdom eller blot et simpelt ønske om at sammensætte arbejdslivet på en måde, der understøtter trivsel bedst muligt. Alle arbejder agilt og har en til flere roller i Lehman Partners.

Det er til gavn for både den enkelte medarbejder, for virksomheden og for vores samfund som helhed, at virksomheder giver flere mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet.

Ligesom det altid er foregået i menneskets historie, rokkes der også ved det bestående i denne tid. Industrisamfundets grundpiller står for fald. Vi skal passe på os selv, på hinanden og ikke mindst jordens ressourcer.

Nye generationer skal integreres i et samfund, der stadig bærer præg af industrisamfundet – og sammen skal vi redefinere måden at arbejde på. Måden at lede. Måden at servicere på. Måden at drive forretning på. Måden at være sammen på.

Vores arbejdsliv skal være agilt, vi skal kunne bevæge os, vi skal kunne trække vejret sammen og hver for sig. Vi skal være opmærksomme på forskellige behov og undgå ensretning. Det er en spændende opgave.

Alle tre virksomheder i Lehman Partners – Lehman Partners, Lehman Partners og Lehman Business arbejder ud fra 3 af FN’s 17 verdensmål:

  1. Sundhed og trivsel
  2. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  3. Partnerskaber for handling

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[mc4wp_form id=”773″]
Back To Top