Lehman Care
Ingen kan alt – men alle kan noget
Lehman Care – vision
Vi ønsker et arbejdsmarked, hvor alle mennesker – uanset sårbarhed eller diagnose – har mulighed for at bidrage og trives. Vi tror på, at trivsel og livsmestring er fundamentet for varig beskæftigelse, og at forskellighed er en styrke, ikke en barriere.
Gennem målrettet rekruttering, kapacitetsopbygning og partnerskaber på tværs af aktør og civilsamfund vil vi skabe et inkluderende økosystem, hvor virksomheder får adgang til nye ressourcer, og mennesker på kanten får en reel mulighed for at lykkes. Vi arbejder for en fremtid, hvor menneskelig og kommerciel bundlinje går hånd i hånd, og hvor social ansvarlighed ikke er et tilvalg – men en klog og naturlig del af en bæredygtig samfundsudvikling.
Om Lehman Care
Rekruttering og onboarding i en socioøkonomisk kontekst
Danmark står midt i en historisk mangel på arbejdskraft. Samtidig ser vi en stigende andel af borgere med psykiske diagnoser, mistrivsel og sårbarhed, som ikke finder en plads i samfundets strukturelle rammer. Vi tror på, at trivsel og livsmestring er grundsten for varig tilknytning til arbejdsmarkedet- og vi tror på at ingen kan alt, men alle kan noget, og sammen kan vi meget mere.
Vi er registreret socioøkonomisk virksomhed med + 15 års erfaring med at matche kandidater og virksomheder med udgangspunkt i hele arbejdsmarkedets økosystem. Når vi integrerer divergent arbejdskraft i løsningen af konkrete opgaver, skaber vi samtidig cirkularitet, hvor forskellighed bliver en drivkraft for vækst, innovation og fællesskab. Vi tror ikke på standardløsninger – vi tror på partnerskab.
Sammen med jer skræddersyr vi processen fra rekruttering til onboarding og sikrer, at både medarbejdere og jer som virksomhed får de bedst mulige forudsætninger for et bæredygtigt match. Det er socialt ansvarligt – og det er økonomisk og samfundsmæssigt klogt.

Gitte
Pædagogisk assistent
Gitte er uddannet pædagog og bidrager med både varme, kreativitet og faglig indsigt i det daglige arbejde. Hos Lehman Care støtter hun mennesker med forskellige behov med nærvær og respekt og skaber rammer for både trivsel og udvikling.

Elin
Produktionsassistent
Elin er uddannet laborant og er derudover frivillig i spejderbevægelsen. Med teknisk snilde og et kreativt gen bidrager hun med nye idéer og indsigt i det daglige arbejde. Hos Lehman Care omsætter Elin sin faglighed og kreativitet til meningsfulde aktiviteter, hvor mennesker med forskellige behov får mulighed for at udvikle sig i trygge og støttende rammer.

Louise
Teamleder
Louise arbejder i det daglige for at skabe gode rammer for samarbejde og udvikling og brænder for at skabe løsninger, der styrker borgernes livsmestring og mentale sundhed.
Selfcare tyngdedynen
Bæredygtighed og social ansvarlighed i hver tyngdedyne
Vores Selfcare tyngdedyne er fyldt med økologiske kirsebærsten, et naturligt og bæredygtigt fyld, som sikrer en ren og miljøvenlig produktion. Dynerne produceres i Lehman Care, hvor borgere i arbejdsprøvning deltager aktivt i fremstillingen.
Hos Lehman Care handler det om mere end produktet – det er en social investering. Gennem vores partnerskaber med kommuner og virksomheder får mennesker med psykiske eller fysiske udfordringer støtte i at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.
Selfcare dynen er designet som en almindelig dyne, men med et ekstra lag af velvære og fyldt med økologiske kirsebærsten- et naturligt og bæredygtigt materiale. Den fås i størrelsen 140×200 cm og i vægtklasserne fra 4 til 12 kg, så du kan finde den, der passer perfekt til dig.
- Det anbefales, at dynens vægt udgør ca. 10% af din kropsvægt.


Arbejdsprøvning i Lehman Care
Lehman Care er en registreret socioøkonomisk virksomhed. Vores team er dedikeret til at skabe varige sociale forandringer for mennesker udenfor arbejdsmarkedet i Slagelse Kommune
Hos Lehman Care sætter vi en ære i at møde borgerne med nærhed og faglig indsigt i det daglige arbejde. Lehman Care forestår jobnær arbejdsprøvning i fleksible og trygge rammer, og vi tror på, at trivsel og livsmestring er grundsten for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Virksomhedsopgaverne i Lehman Care består i både produktions-og håndværksmæssige/ kreative opgaver. Vores hovedprodukt er Selfcare tyngdedyne, som fremstilles i Lehman Care og sælges til både kommunale institutioner og til hotelbranchen, herunder Kurthotel Skodsborg.
Derudover samarbejder vi med Røde Kors og Blå Kors med restaurering af møbler og syning af tasker mv., der sælges i de respektive butikker. Lehman Care har også sin egen webshop med salg af produkter og brugskunst ligeledes fremstillet af borgere i arbejdsprøvning.
Vi samarbejder med




