Lederuddannelse
Baseret på 3. bølge af kognitive terapier og allianceforskning
En uddannelse med fokus på et dynamisk samspil mellem leder og medarbejdere
Hvordan er uddannelsen struktureret?
Der tages udgangspunkt i lederens daglige arbejde med mulighed for at afprøve tilegnede forståelser og modeller mellem hvert modul.
Uddannelsen indeholder 3 moduler, 3 supervisioner i gruppe samt 3 individuelle samtaler pr. deltager.
Uddannelsen er udarbejdet som et møde med forskellige psykologiskemetoder og måder/redskaber til at arbejde i praksis med de udvalgte forståelser. Hvis man ønsker specifikt at arbejde med én af de gennemgåede metoder efterfølgende kan der tilkøbes mere specifikke moduler og træning i netop denne forståelse. Uddannelsen giver lederen konkrete redskaber til direkte anvendelse i praksis og hertil mulighed for en personlig udvikling/awareness på de områder, som kan stå i vejen for høj ledelseskvalitet og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Modul 1: Selvledelse er nødvendig før al god ledelse (compassion fokuseret)
Her indføres lederen i en compassion fokuseret forståelse til anvendelse i selvledelse og ledelse.
Modulet er rettet mod den enkelte leders evne til at kende og anerkende egne styrker og ligeledes acceptere begrænsninger og uforanderlige grundvilkår. Modulet tager psykologisk afsæt i compassion fokuseret terapi og filosofisk afsæt i den filosofiske hermeneutik med fokus på lederens evne til ikke kun at forstå men integrere forståelsen af epistemologisk ydmyghed (epistemologisk ydmyghed = integreret forståelse af at viden er ikke at vide). Når vi forstår og integrerer at vi behøver et fokus for at se, men en tvivl for at lære, bliver det muligt med et opgør med det grundlæggende billede/selvbillede af ledere og hos ledere.
Modul 2: Undgå angstbaseret ledelse og medarbejdere i angst og frustration (metakognitiv)
Her indføres lederen i en metakognitiv forståelse og arbejdet med kognitivt opmærksomhedssyndrom som organisatorisk greb. Hvad er forskellen på at handle ud af bekymringer og at handle ud fra en konkretisering af aktuelle problematikker. Modeller om problem 1 og 2 samt en forståelse af og arbejdet med triggere manifesteres gennem øvelser og opmærksomhedstræning. Lederen trænes i genkendelse af bekymringer som tankestilsstrategi og herunder modeller for metakognitiv kommunikation med medarbejderne.
Modul 3: De non-specifikke faktorer (metodisk tilpasning til klienten)
I relationer er de non-specifikke faktorer, alt det mellem menneskelige, gjort til genstand i allianceforskningen. Hvad er det der virker når en relation virker? Hvilke faktorer kan man forholde sig til i arbejdet med mennesker for at optimere det relationelle element. Med en indføring i de non-specifikke faktorer står lederen stærkere i relation til sine medarbejdere. Dette gælder i såvel forståelsen af en medarbejder som i et arbejde med at få grundlagt et optimalt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden generelt. Blandt andet er lederens fremtoning, stemmeføring, kropssprog og ordvalg relevant men de non-specifikke faktorer rækker længere og favner forståelsen af reaktans (modstand i en relation), tilknytning i relationer og meget mere.
Praktisk information
Varighed
Uddannelsen løber hen over en periode på 6-8 måneder
Indhold
3 x workshopdage á 6 timers varighed pr. dag inkl. frokost
3 x supervisionsdage á 5 timers varighed pr. dag inkl. frokost
3 x individuelle samtaler.
1 x afsluttende feedbacksamtale
Individuelle samtaler efter aftale med psykolog Lise Liv
Lokation
Skodsborg Kurhotel & Spa
Holdopstart
Efter nærmere aftale
Holdstørrelse
Max 8 deltagere pr. hold
Underviser
Psykolog Lise Liv
Tilkøb
Det vil være muligt ud fra afsluttende feedback samtale at tilkøbe specifikke moduler i forhold til præciserede udviklingsområder
Pris
Intropris kr. 25.000 eksl. moms pr. deltager